Det bliver forståeligt nok mere og mere populært at vandre i Alperne i sommerhalvåret og derfor har jeg haft fornøjelsen flere gange i år og senest i september 2015. Vi besøger 4 forskellige lande: Schweiz, Østrig, Liechtenstein og Tyskland. En let vandringerejse krydret med mange smagsoplevelser som prøvesmagninger på vin, oste, snaps, øl mv.

Naturen er enestående med en typisk alpeflora oppe i højderne: Alperoser, rapunsel, alpevioler, enzian og orkideer. En flora som har tilpasset sig den kalkrige alpine og subalpine zone, som er karakteriseret ved det barske klima, som findes i en højde på 2000 meter eller derover. Alpefaunaen er også speciel og omfatter bl.a. gemserRupicapra rupicapra og murmeldyr Marmota marmota, arter som vi fik set flere gange og sidstnævnte også hørt mange gange.

En deltager på min rejse i august i Alperne citerede så flot Søren Kierkegaard:

“Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.”